Information

Ben Hur er en gammel hæderkronet atletikklub, som startede i 1904. Motionsafdelingen startede i 1971. Ben Hur er en klub med mange traditioner og godt sammenhold og kammeratskab.

Træning

Der er fast løbetræning hver tirsdag fra kl. 17.00 til ca. 18.00 med start fra Emdrupparkens Idrætsanlæg på Nøkkerosevej 23, “Parken”,  hvor der også er bade- og omklædningsfaciliteter for medlemmerne.

 

De faste ruter i Utterslev mose er:

Grøn: 4 km   –   “blå”: 6 km  –  “rød”: 8 km  –  “sort”: 11 km, alle med start i Parken.

Utterslev mose

Der løbes i hold ad forskellige ruter og distancer i et aftalt tempo. Vi løber hele året. Både sommer og vinter, i sol, regn og sne.

Der er også power-walk- og stavgangstræning hver tirsdag fra kl. 17.00. Ben Hur råder over et antal stave til udlån. Gang-holdet træner også hele året i al slags vejr – vi går rundt i Utterslev mose eller rundt om Gentofte sø. Specielle længere  lørdagsture til forskellige naturområder afvikles forår og efterår.

Hver torsdag har Ben Hurs aktive medlemmer fællestræning kl. 19.00 til 20.00 i KFUM’s Styrkehus.

Klar til træning

Klar til træning

Formanden arbejder

Formanden arbejder

Bentræning

Bentræning

 

 

 

 

 

 

 

I vinterhalvåret er der gymnastik hver onsdag fra kl. 18.00 til 19.30 på Holbergskolen. Gymnastikken ledes af en dygtig instruktør og er inkluderet i kontingentet. .

De aktive atletikmedlemmer deltager i veteranholdkampe og veteranmesterskaber nationalt og internationalt.
Vi har desværre ingen atletik-ungdomsafdeling længere, den måtte vi lukke i 1999, da vores cindersstadion blev nedlagt.

Som medlem af Ben Hur kan du også deltage i træningskurser og få adgang til landets idrætsklinikker, hvis du skulle få brug for det.

Jægersprislejr

Ben Hur afholder en årlig Jægersprislejr. Alle medlemmer og deres familie er velkomne på KFUM´s lejr ved Jægerspris Slotshegn. Lejren afholdes i maj/juni måned.
Lejrens adresse: Vænget 5, 3630 Jægerspris.

To gamle håndtegnede kort (fra 1957) over skovene ved lejren:

Jægerspris slotshegn

Kohaven

Rundbold på lejren

Rundbold på lejren

Morgenrøde

Morgenstemning på lejren

Morgenmad på lejren

Morgenmad på lejren

Senest opdateret 3. februar 2015