DGI’s 10-20-30 intervaltræning 2. april 2013

I samarbejde med DGI afholdes instruktion i 10-20-30 intervaltræning tirsdag den 2. april i Parken

Der er plads til 25 kursister, så Ben Hurianer: meld dig senest 10/2 , hvis du vil have en gratis plads. Der er pr. 10/2 tilmeldt 16 Ben Hurianere.

Den 11. februar 2013 er tilmeldingen åbnet for eksterne deltagere og prisen er kr. 150,-.

Her er tilmeldingslinket til 10-20-30 instruktionen d. 2. april: 10-20-30

Se også DGI’s link til arrangementet på vorespuls.dk

 

Halvér træningsmængden – og kom i bedre form!

Lyder det fristende? Så kan DGI’s 10-20-30 intervaltræning event være noget for dig. Her får du mulighed for at afprøve på egen krop metoden til at optimere din træning og efterfølgende får du et træningsfysiologisk indblik i løbeformen.

Hvad enten du er løber, stavgænger, boldspiller, cykelmotionist eller udøver af anden idræt kan 10-20-30 hjælpe dig effektivt videre.

10-20-30 er forskningsbaseret løbetræning fra Institut for idræt ved Københavns Universitet, og eventet bliver ledet af universitetsstuderende fra 10-20-30 forskergruppen.

Instruktør Jacob Vorup er en del af forskningsgruppen fra KU og er DGI-løbeinstruktør

Mødested: Ben Hur, Nøkkerosevej 23, 2400 København NV

Dagens program:
Kl. 17.00-18.10: Opvarmning, teknik og 10-20-30 sekvenser
Kl. 18.10-18.30: Omklædning
Kl. 18.30-20.00: Teoretisk oplæg om 10-20-30, forskningsresultater, idéer til pulstræning og optimering af løb

Alle over 15 år kan deltage uanset forudsætninger.

Læs mere om træningsformen: Bliv bedre med den halve træning

 

Senest opdateret 11. februar 2013