Læs om Anne Brandts oplevelser på lejren – og se fotos efter teksten:

Ben Hur’s Jægersprislejr 2014

 

Endelig oprandt datoen for den årlige Jægersprislejr og jeg glædede mig rigtig meget til, at gense mine gamle venner fra klubben. Vi (dvs. mine to døtre; April, Augusta og jeg) ankom ved 11.15 tiden lørdag formiddag den 21. juni og her var der allerede et hold isglade Ben Hurianere, som havde købt og spist sin første is i Prisen. Morgenmaden var ingen hindring for en lille is med 3 kugler med det hele. Jo, de kan stadig tåle det. Ben Hurianere holder sig stadig godt, som Michelle siger: ”Nu har vægten været det samme alle år, så hvorfor lave om på det!” Der skal stadig masser af is til!

 

Efter at have hilst på hele skaren, hvor selv Kaj (f. Hansen) var iblandt, var der forskellige grupper, som ville lave forskellige ting. Nogle ville gå tur til fjorden og rundt i skoven, andre ville spille fodbold med det samme. Jeg befandt mig på gåturholdet, som vandrede glade af sted i det jeg vil kalde et fornuftigt tempo og ikke som når man går med almindelige mennesker. Min mindste pige på snart 5 synes nok at det var en lidt lang gåtur, nu hvor jeg selvfølgelig havde glemt hendes løbecykel, men ved en lille ridetur i ny og næ klarede hun turen med godt humør.

 

Da vi kom tilbage en 1½ time senere var det tid til fodbold. Det var hårdt må jeg sige! Jeg som havde forventet at små baner var mindre hårde, men nej, det fik både pulsen og ikke mindst varmen i kroppen til at stige indtil en pæn rød farve havde sat sig godt i hele hovedet! Alle gik til den og det lykkes selv den lille Osvald (Moesby´s dreng) at score et mål. Imponerende må man sige.

 

Efter dette var det tid til frokost, som blev nydt udenfor pejsestuen. Her blæste det mindst, selv om det ikke var helt varmt, når man bare sad ned. Derfor blev de imponerende lagkager da også nydt indendørs. Specielt var der rift om den fantastiske flødebolle lagkage, som virkelig var flot. Hvem der havde taget initiativ til dette er jeg ikke klar over, men Torben Moesby fejrede jo fødselsdag, så mon ikke det havde noget med ham at gøre? Lykke ankom lige til kagetid; skønt at se endnu en gammel Ben Hurianer!

Herefter stod rundbold højt på listen over aktiviteter. Michelle påstod, at hun havde en lovning på dette, så der var ingen vej udenom. Selvfølgelig skulle vi spille rundbold (dette står også i referatet fra sidste år)! At vi så endte med at spille pigerne mod drengene var måske lidt vel entusiastisk, men sjovt. Efter lidt startvanskeligheder lykkedes det mændene at ramme bolden… eller næsten alle (ikk’ Torben). Herefter fik mændene mere og mere styr på formen, så selv om søstrene Lisbet og Anette viste sig at være næsten verdensmestre i at gribe bolde og udgjorde et fantastisk makkerpar i marken, måtte vi erkende nederlaget! Vi spillede til vi nåede 50, mændenes sejr var en realitet på trods af en fighterånd til det sidste!

 

I det næste stykke tid var der spredt hygge i krogene. En kæmpepattegris var for længst sat over på grillen og den duftede overalt på området. Nogle drak rødvin, nogle gik i bad, andre spillede igen bold, og som altid var der en ivrig aktivitet og samtale i gang. Anne Marie og Børge var igen tilbage efter en lang dag frem og tilbage til begravelse på Fyn – Anne Maries gamle Ben Hur-morbror, Svenn W.

 

Da den helt fantastiske mad kom på bordet, var det en virkelig skøn kulinarisk oplevelse, som Torben Moesby alene stod for, da han jo fyldte rundt. En glad mand, som var ude af hospitalet efter en mildest talt meget uheldig hockey kamp, som havde punkteret en lunge og knækket tre ribben. Åh ja, vi er glade for at du kom til Jægerspris Torben og det hele ikke gik værre. Et stort tillykke får du lige igen.

 

Efter maden rykkede selskabet som altid ind i pejsestuen, hvor alle nu forventede at blive underholdt. Kvinderne fik herefter så rigelig revanche efter rundboldkampen, da det viste sig, at paratviden var lagt større hos kvinderne end hos mændene denne aften. Herefter fulgte et chok over at der kun var lavet en lille quiz. Dette bevirkede da også at vi straks måtte improvisere. Lisbet startede nu en leg med fem svar i tre forskellige kategorier, som skulle gættes. Dette skulle alle deltagere skrive ned i små kugler sammenrullet papir og det gav i sagens natur 15 svarkugler pr. deltager, som skulle trækkes op af en skål. Jeg tog nej-hatten på, og havde straks en mening om, at det ville tage hele natten, men her kom jeg dog alligevel til kort, da det hele ikke tog længere tid end det var sjovt! Tak Lisbet for et fint indslag! Herefter gik jeg i seng og om der videre er sket noget spændende har jeg ingen anelse!

 

Søndag morgen spiste vi alle morgenmad udenfor. Efter at Annie havde samlet penge ind og alt stemte og April havde spist en halv lagkage, gik vi herefter den sædvanlige tur til Prisen for igen at spise is. Nogle valgte herefter at gå forskellige veje hjem, andre valgte at køre med det samme og endnu andre havde valgt at køre hjem om natten eller tidlig morgen.

Jeg endte med at spise frokost med en stadig rimelig stor flok før jeg satte kursen hjem til Lejre efter en skøn weekend sammen med alle de ”gamle” Ben Hur venner. Tak for en dejlig weekend. Jeg glæder mig til at se jer næste år!

Anne Brandt

Fotografer: April og Børge