Røsnæstur lørdag den 10. maj 2014

Læs Birgitte Weigands referat af turen – og se fotos nederst på siden:

 

Lørdag den 10. maj 2014 drog Ben Hurs ”unge ben” – 34 stk. Kurts inklusive – af sted til Røsnæs på den årlige forårstur.

Arrangørerne havde bestilt godt vejr og bestillingen var nået frem til de højere magter.

I højt klart solskin gik det over stok og sten – eller måske nærmere sten og pløre – op og ned ad bakkerne i skarp konkurrence med den lokale løbeklub.

Skråningerne stod i fineste skrud: stenbræk, engelskgræs, kobjælde, kodrivere, smørblomster og ærenpris blev undersøgt og fotograferet ivrigt af deltagerne – det var et overdådigt syn.

Som sædvanlig viste Kurt sig fra sin snarrådige side. Mens ejeren var travlt optaget af at fange hornfisk satte Kurt hele tandsættet i en kanelsnegl. Til alt held var den unge fisker storsindet og tilgav Kurt – måske fordi han samtidig fik en hornfisk på krogen!

Den medbragte frokost blev indtaget i sol og læ neden for fyret, hvorfra nogle også nød den fantastiske udsigt over Røsnæs.

Kl. 14 samledes vi ved naturskolen og kørte i samlet trop til dagens overraskelse, kaffe og kage på et hemmeligt sted på Asnæs, som viste sig at være Merete og Emmas hyggelige sommerhus på kanten af en mark med udsigt over vandet.

Og som på tælling begyndte det regne, men da havde Merete allerede fået bænket os alle inden døre og der blev rigtig gået til biddet. De hjemmebagte kager var meget lækre – stor tak til Beth og Annie – og de satte os i stand til at klare dagens sidste strabadser.

Vel hjemme ved 18-tiden havde vi fået oplevelser for alle sanser – øre, øjne, næse og mund.

Tak til arrangørerne samt ”styrmænd og –kvinder” for en dejlig dag i det smukke, danske forår!

Birgitte W

Læs mere om Røsnæs i folderen “Røsnæs og fyret”

Klar til start

Klar til start

Vandring på løbsruten..

Vandring på løbsruten..

..med køer..

..med køer..

..og løbere

..og løbere

Stejle slugter..

Stejle slugter..

..og flot udsigt

..og flot udsigt

Nikkende kobjælder..

Nikkende kobjælder..

..og kodrivere

..og kodrivere

Vandpause

Vandpause

Annie hviler ben ..

Annie hviler ben ..

Frokost ved fyret..

Frokost ved fyret..

..der gumles..

..der gumles..

..og gumles...

..og gumles…

..og go'bid til Kurt

..og go’bid til Kurt

Udsigt ned fra fyret ..

Udsigt ned fra fyret ..

..og ind over Røsnæs

..og ind over Røsnæs

...fra toppen af fyret

…fra toppen af fyret

Lysgiveren 24 m over havet

Lysgiveren 24 m over havet

Vi glæder os til..

Vi glæder os til..

..kaffe og kage hos Merete

..kaffe og kage hos Merete

Senest opdateret 28. juli 2014