Efterårsvandretur tirsdag 11. oktober i Ganløse Ore

Efterårsvandretur tirsdag 11. oktober i Ganløse Ore

Hermed indkalder vi til en rask lille efterårstravetur. Denne gang har Thomas ”Købmand”
fundet en fin lille tur på ca. 7 km i og omkring Ganløse Ore – klik på de to henvisninger nederst.

Det er med kort kort frist, for turen foregår allerede tirsdag d. 11. oktober. Vi mødes kl. 10:00 i Parken og håber på der er nok biler til at fragte os til parkeringspladsen ved Nyvangshus på Farumvej, hvorfra vi begynder turen ca. 10:30.

Medbring en dejlig madpakke, lidt at drikke samt et krus. Vi regner med at vi spiser på P-pladsen da der her er noget overdækket spiseplads. Og når maden så er fortæret har bestyrelsen sørget for kage og kaffe :o)

Klæd jer på efter årstiden og Thomas mener det er en god ide at tage en kikkert med, da der kan være en del fugle at se på.

 

Vi glæder os til at se jer i efterårsfarver d. 11. oktober kl. 10:00 i Parken.

Tilmelding senest søndag den 9. oktober

Kort over Øvre Mølleådal

Folder om Ganløse Ore